Udsætning af badebro 2022

Så er det tid til at badebroen skal i vandet.

Vi håber at du har mulighed for at give en hjælpende hånd til udsætning:

Lørdag d. 7/5-22 kl. 09:30

Traditionen tro følges der op med et mindre socialt arrangement bestående af øl, vand, og pølser/brød efter udsætning.

Har du lyst & mulighed for at give en hjælpende hånd med forberedelserne til det sociale arrangement (forberedelse af pølser og brød), må du meget gerne give os en melding hurtigst muligt.

For dem som ikke arbejder med badebroen, vil der være mulighed for at hjælpe med opsamling af affald på stranden. Tag gerne et par arbejdshandsker med.

Af hensyn til nye grundejere følger her lidt information om hvad der er brug for.

Der ønskes minimum 4 personer til at bære bukkene, og min. 2 hold á 8 personer til at bære fagene, og et par personer til det løse (reb, montering af bolte, etc…).

Hertil vil der være en traktor som bestyrelsen bestiller, til at sørge for transport af bukke og fag ned til vandkanten.

Foreningen har et begrænset antal waders til rådighed i forskellige størrelser der kan lånes, men vil du være sikker må du gerne medbringe egne waders.

TILMELDING

Ønsker du at deltage og give en hjælpende hånd, vil vi gerne bede dig om at give en tilbagemelding til bestyrelsen for at vi kender antallet til det sociale arrangement.

Tilmelding om deltagelse til broudsætning eller forberedelse til arrangement, kan ske via:

– Mail til bestyrelsen@stenoddensommerland.dk med navn og adresse, og antal deltagere
– SMS til formanden på Mobil 40274871 med dit navn og adresse, og antal deltagere
– Eller via tilmelding på hjemmesiden under “Arrangementer“. Skriv dit navn og adresse i kommentarfeltet, samt antal deltagere.

Vi håber at du har lyst til at give en hånd med Lørdag d. 7/5-22 kl. 09:30. Udsætningen plejer at vare ca. 2 timer.

Nye grundejere opfordres til at deltage. Dels pga. muligheden for at møde andre nye og gamle grundejere og ikke mindst lære traditionen at kende :), men også fordi hjælpen vil være meget velkommen.