Skt. Hans – aflysning af bål på forlandet

Da der nu er kommet afbrændingsforbud til Skt. Hans, kan vi ikke samles omkring bålet på forlandet som vi plejer. Bestyrelsen vil derfor ikke i år arrangere hverken bål eller anden samling Skt. Hans aften. Det er vi naturligvis kede af, men med den aktuelle tørke kommer det nok ikke som den store overraskelse, at der kom et afbrændingsforbud.

Vi vil derfor atter opfordre til at man er påpasselig med ild, grill, gnister og motorer der bliver meget varme.