Problemer med mails ang. kontingent og nyhedsbrev

Bestyrelsen har udsendt kontingentopkrævning fra “Kasserer@stenoddensommerland.dk” samt seneste nyhedsbrev fra “Bestyrelsen@stenoddensommerland.dk“, og der er tilsyneladende nogle grundejere som ikke har modtaget disse mails.

Årsagen til dette kan være, at da disse mails er sendt til mange og samtidig af typen “Bcc”, som skjuler jeres mailadresser for hinanden jf. lovkrav, så kan jeres mailprogrammer opfatte de sendte mails som “spam”, dvs. uønsket mail.

Mailprogrammerne vil derfor frasortere mailen, og i værste fald slette den, alt efter hvordan jeres mailprogram er opsat.

I bedes derfor kigge i mappen i mailprogrammet for uønskede mails og tillade mails fra de nævnte mailadresser i jeres spam filter.

Har I ikke modtaget kontingent opkrævning og/eller seneste nyhedsbrev, så skriv til os på kasserer@stenoddensommerland.dk eller bestyrelsen@stenoddensommerland.dk