Bestyrelsen og en arbejdsgruppe har ryddet op på jollepladsen. Det høje græs er trimmet og ryddet, og det frembragte en overraskende mængde gammel affald som lå skjult i det høje græs. Affaldet er blevet kørt bort.

Nummerering på jollestativ

Det er kun registrerede joller som kan opbevares på forlandet og stativerne. På stativerne er der derfor nu blevet tildelt pladser og påsat et nummer til registrering af ejerskab hos foreningen.

Alle ejere med både/joller på forlandets stativer bedes derfor kontakte bestyrelsen senest d. 1/12, og angive nummeret på den plads ejerens jolle opbevares på. Bådtrailere må ikke opbevares på forlandet.

Husk iøvrigt at vende jollen med bunden i vejret, så den ikke fyldes med vand (flere stod med vand i)

Bådtrailere skal fjernes senest d. 1. december 2019

I forbindelse med oprydningen blev der konstateret et stort antal bådtrailere, som ikke skal opbevares på forlandet.

Disse bådtrailere bedes venligst være fjernet fra forlandet senest d. 1. december 2019. Ejerløse bådtrailere vil efter d. 1/12 blive fjernet og kørt til skrot/hittegods.

Har du spørgsmål til dette, er du velkommen til at kontakte bestyrelsen.