Ekstraordinær generalforsamling og brooptagning

Nu er det igen tid til at tage badebroen ind for vinteren.
I år har vi været nødt til at skubbe arrangementet til:

LØRDAG d. 7. OKTOBER,

så vi kan få hjælp af den maskinkraft Ravnemosen kommer med.
Sæt derfor X i kalenderen denne dag.
Arrangementet starter denne gang med ekstraordinær generalforsamling kl 09.30. Når der er valgt bestyrelsesmedlemmer og suppleanter, går vi over til den praktiske del med badebroen. Der er også mulighed for at bidrage med andet praktisk. Vi samler igen skrald ind på stranden.

Påklædning retter sig efter vind og vejr. Foreningen har waders, men medbring gerne dine egne, hvis du har sådanne.

Det sociale aspekt er også en vigtig del af formiddagen. Når broen er kommet ind, er der pølser og brød, hvis vejret på nogen måder tillader det. Vi tænder op i bålfadet, så børnene kan riste skumfiduser.